Mød os på Facebook

NATURFAG PÅ HELLEBÆKSKOLEN

Hellebækskolen er placeret således, at den ligger mellem hav og skov. Skoven indeholder desuden en lang række damme, hvoraf en – Skåningedammen –  ligger i umiddelbar forlængelse af skolen. Det gør, at den omliggende natur både er en del af elevernes nære omverden og også et helt naturligt afsæt for science-undervisningen.

Hellebækskolen ligger i Helsingør Kommune, hvor indsatsen på det naturvidenskabelige område er prioriteret. Derudover deltager udvalgte elever i Master Class Junior på Sorø Akademi. I kommunen samarbejder vi desuden med en række offentlige institutioner: vandværk, genbrugspladser, rensningsanlæg, flisanlæg – under overskriften ’Walk The Science’ – og Øresundsakvariet (marinebiologisk laboratorium). I enkelte projekter har vi arbejdet sammen med lokale virksomheder. Endelig bruger vi ofte samarbejdspartnere uden for kommunen, hvis det har relevans for elevernes læring og projektets gennemførelse.

Behovet for at de unge vælger naturvidenskabelige uddannelser, har aldrig været større end nu. Alligevel er det tilsyneladende svært at motivere de unge til at vælge denne vej. Naturfag synes at blive opfattet som irrelevant og/eller svært tilgængeligt, noget vi på Hellebækskolen gerne vil gøre op med. Naturfag opfattes stadig af mange som et nørdet nicheområde, som ’almindelige’ mennesker hverken har behov for eller glæde af at have indsigt i.

På Hellebækskolen finder vi, måske ikke overraskende, at naturvidenskabelig dannelse er lige så vigtig som al anden dannelse, og at den naturvidenskabelige erkendelsesmetode er vigtig for aktivt at kunne handle i en lang række problemstillinger, både på individplan og samfundsplan. Vi finder det overordentlig vigtigt, at indgyde de unge håb; der er løsninger på de globale udfordringer som de, via medierne, uafladeligt konfronteres med. Dem kan de være med til at finde/udvikle og her er naturvidenskabelig indsigt en forudsætning. Endelig profiterer mange af de etiske diskussioner, der præger den offentlige debat og som kalder på aktiv deltagelse, af en kvalificeret indsigt i naturvidenskabelig teori/fakta/viden. Også derfor bliver det meget vigtigt at skabe interesse for det naturvidenskabelig felt, gøre undervisningen relevant og motivere eleverne til aktivt og engageret at deltage i undervisningen.

Vi arbejder meget gerne med det der kaldes socioscientific issues i naturfag på Hellebækskolen, problemstillinger som både rummer et naturvidenskabeligt og et samfundsmæssigt aspekt. Disse dilemmaer er karakteriseret ved ikke kun at rumme en enkelt løsning og alle kan derfor bidrage med konstruktive input. At inddrage disse dilemmaer i undervisningen har ikke kun en tilsyneladende motiverende effekt hos eleverne, men fremmer også elevernes demokratiske dannelse og medborgerskab. De fællesfaglige fokusområder i naturfag, som blev introduceret i forbindelse med den seneste skolereform, åbner i høj grad mulighed for/kalder på at inddrage disse samfundsmæssige dilemmaer i undervisningen.

Der eksisterer mindst 4 argumenter for, at alle skal lære naturfag: Økonomiargumentet, eller det erhvervsforbedrende argument, nytteargumentet, demokratiargumentet og kulturargumentet. Demokratiargumentet inddrager blandt andet ovenstående vedrørende socioscientific issues. Både nytteargumentet og kulturargumentet rummer, som vi tolker det, også det faktum, at vi er en del af naturen og naturen er en del af os, også derfor er vi nødt til at kende til de mekanismer, der styrer naturen og de udfordringer vi, med den, står overfor. Den kollektive erkendelse inden for naturvidenskab kan også betragtes som en ikke uvæsentlig del af vores kulturarv, som vi både skal inddrage i vores verdenssyn, men også kontinuerligt forholde os kritisk til.

 

På Hellebækskolen undervises 7.-9. klasse ofte i science. Det vil sige, at de 3 fag: biologi, geografi og fysik/kemi, der normalt er skemalagt hver for sig, er samlet i et. Det betyder blandt andet, at eleverne ikke længere begrænses af snævre fagrammer i deres naturvidenskabelige tænkning.

I Helsingør Kommune arbejder vi desuden med BOOST – Innovativ skole i Helsingør, en undervisningsmetode, hvis overskrift er: Design to Improve Life. Metoden skal understøtte, og videreudvikle, innovationskompetence hos eleverne. Denne metode anvendes naturligvis også i science-undervisningen. Hovedformålet med opnåelse af innovationskompetence er, at eleverne kan indgå i værdiskabende projekter/løsninger, som ikke udelukkende er værdiskabende for den enkelte, men også for andre.

Vi tager ofte udgangspunkt i en lokal problemstilling, som indeholder et globalt perspektiv, således at elevernes omverdensforståelse tager afsæt i noget kendt, og dermed relevant, hvorefter problemstillingen perspektiveres ud i verdenen.

Skoleåret

Et skoleår er delt op i 4 overordnede perioder

Skoleåret er inddelt i 4 perioder for alle elever, dvs.:

  • 2 perioder efter sommerferien
  • 2 perioder efter juleferien.

Hver periode varer 10 uger.

En periode består af:

  • 8 ugers almindelige undervisningsuger
  • 2 fokusuger – 1 uge med fagdage & 1 projektuge

Hvorfor er året inddelt i perioder?

Formålet med at dele året ind i perioder er, at det giver eleverne mere tid til at fordybe sig.

Eleverne i indskoling (0. – 2. klasse) og på mellemtrinnet (3. – 6. klasse) fordyber sig i 4 overordnede emner om året, fra emner i dansk til emner i naturfag, f.eks.:

  • Hvad fortæller eventyret?
  • Hvorfor vokser træerne op i himlen?

For mellemtrinnet er emnerne hovedsageligt tilknyttet 2 ugers forløbene. 3. årgang er knyttet til mellemtrinnet.

De større elever (7. – 9. klasse) vælger i hver periode nye hold, der er defineret ud fra én bestemt læringsstil, f.eks.:

  • Hold, hvor eleverne kan vælge forskellige niveauer
  • Hold med vægt på formidlingsformen (f.eks. foredrag, film, rapport)
  • Hold med vægt på undervisningsstil, dvs. mundtligt, skriftligt eller visuelt
  • Hold, der enten er for piger eller for drenge

Projektugerne: at overskue og planlægge et projekt

Vi træner eleverne i at arbejde både selvstændigt, med én makker og i større grupper, dvs. 3-4 elever. Uanset hvilken uddannelse eleverne fortsætte med, er det godt at have erfaring med at bygge et projekt op fra A til Z. Alle elever får støtte og vejledning fra lærerene.