Mød os på Facebook

 

Fart på fagligheden og flere nye venner

I 3. – 6. klasse træner vi dét at fokusere og fordybe sig i fagene. Fra de første år med prøvende og legende skridt i en verden af bogstaver og matematik, er det tid til at arbejde med at løse problemer, læse romaner på 100 sider og få styr på, om der er to n’er i ordet menneske.

Naturfaglige emner skal analyseres dybere og fra 5. klasse vælger eleverne enten fransk eller tysk.

At være del af en klasse

Eleverne går i én fast klasse og har to primærlærere. Trygheden ved at være del af et mindre fællesskab er et vigtigt fundament for de yngste elever og gennem det meste af mellemtrinnet.

Fra 4. klasse begynder eleverne så småt at gå på forskellige hold med elever fra hele årgangen – men hører stadig til i en klasse. Nogle vælger at gå mere i dybden med at træne læsning – andre vælger spireforsøg i natur/teknik med elever fra andre klasser på årgangen. Vi forbereder dem til at tage mere ansvar for egen læring – og de lærer at være del af nye fællesskaber.

Hvis du har spørgsmål kontakt:

Karl Sinding
e-mail: ksi37@helsingor.dk
tlf.: 4928 1850

Trine Stein Graakjær
e-mail: trs08@helsingor.dk
tlf. 49281863